Udvikling under skiftende forhold i Aragon

VSP motorsport motorland aragon

VSP Motorsport var i aktion på MotorLand Aragón, hvor Viktor Snebjørn Poulsen deltog i den næstsidste afdeling af Formula Winter Series som en del af forberedelserne frem mod 2026-sæsonen.

Weekenden i Aragon var endnu et vigtigt skridt i udviklingsprocessen. Fokuset lå primært på tilpasning til skiftende forhold på en bane i konstant udvikling. Store dele af weekenden var præget af ustabilt regnvejr, hvilket betød, at både bremsepunkter og linjer ændrede sig fra session til session.

Der blev særligt arbejdet med tilpasning af banen, hvilket  blev et centralt nøglepunkt for weekenden. Når banen gik fra våd til tør, ændrede baneforholdene sig markant, og det stillede krav til løbende justeringer i både kørestil og setup.

Forud for løbene gennemførte feltet seks kollektive testsessioner. Her lå Viktor primært i den nedre halvdel af feltet med placeringer som P24 og P28, men med tydelig fremgang undervejs, særligt i test 5. De skiftende forhold gjorde det udfordrende at finde en stabil baseline.

I qualifying blev det til placeringer som P26 og P29. Der manglede fortsat de sidste marginaler for at rykke frem i et tæt felt, særligt i forhold til bremse kurven og evnen til at sammensætte en optimal omgang.

I løbene blev det til placeringer som P30 i Race 1, P17 i Race 2 og P18 i Race 3. Særligt Race 2 viste tydelig fremgang. Her arbejdede Viktor sig op gennem feltet og hentede flere placeringer. Samtidig viste han en bedre evne til at bevare fokus og køre mere stabilt over en hel distance. Safety car og udgåelser prægede løbene og blev udnyttet fornuftigt.

 

"Det var godt at se, at potentialet rakte længere end resultaterne viste. Der var perioder med rigtig god pace, som kunne sammenlignes med feltets øvre halvdel. Det tager vi selvfølgelig med ind i vores debriefing af weekenden. Vi ser frem mod Barcelona og sidste afdeling af Formula Winter Series."
Kevin Appelkvist
Kevin Appelkvist
COACH

Sammenlignet med teamets interne reference var der perioder med konkurrencedygtig fart. Samtidig var stabilitet fortsat et centralt fokusområde. Det gjaldt især evnen til at tilpasse sig forholdene og arbejde aktivt med tyre management gennem et helt løb.

Aragon-weekenden bekræftede det overordnede billede. Potentialet var til stede, og når det blev samlet, var der mulighed for at rykke frem i feltet. Race 2 viste tydeligt dette potentiale, hvor han med en kontrolleret indsats arbejdede sig frem gennem feltet.

Næste og sidste afdeling af Formula Winter Series blev kørt i Barcelona, hvor arbejdet fortsatte med fokus på yderligere udvikling.

share news here