Finale i Barcelona afrundede Winter Series

VSP Motorsport Barcelona

VSP Motorsport afsluttede Formula Winter Series på Circuit de Barcelona-Catalunya, hvor Viktor Snebjørn Poulsen deltog i sæsonens sidste afdeling som en del af forberedelserne frem mod 2026-sæsonen i FIA CEZ-mesterskabet i Formel 4.

Forud for løbene gennemførte feltet seks kollektive testsessioner. Her lå Viktor primært i den nedre del af feltet. Samtidig viste test 5 et tydeligt højdepunkt med en P13-placering, hvilket understregede, at farten var til stede, når det hele blev samlet.

Banen var ikke ny for Viktor, som havde haft to testdage på banen i december under våde forhold. Det gav et grundlæggende kendskab, men ikke den forventede fordel i et stærkt og tæt felt.

Weekenden bød på varierende forhold. Størstedelen blev kørt i tørvejr, men lørdagens kraftige regn ændrede grebsniveauet markant. På papiret burde det have været en fordel med erfaring fra regnkørsel, men det lykkedes ikke i denne gang, at omsætte det fuldt ud i praksis.

I qualifying blev det til placeringer som P21 og P24. Feltet kørte to kvalifikationssessioner, og forholdene udviklede sig løbende. Flere røde flag gjorde det vanskeligt at få sat en optimal omgang sammen, og konsistens i udnyttelsen af forholdene var fortsat en udfordring.

I løbene blev det til placeringer som P20 i Race 1, P17 i Race 2 og P23 i Race 3. I Race 1 sluttede Viktor blandt andet foran Thomas Bearman. Særligt Race 2 viste et mere stabilt niveau, hvor han holdt et jævnt tempo og viste konkurrencedygtig race pace, samtidig med at han arbejdede sig frem gennem feltet.

 

"Aragon og Barcelona gav et klart indblik i, hvor vi stod, og hvad der skulle arbejdes med frem mod sæsonen. Vi ville mere, men feltet var stærkt og stillede store krav. Det gav os et godt grundlag for at arbejde målrettet videre inden F4 CEZ startede."
Kevin Appelkvist
Kevin Appelkvist
COACH

Sammenlignet med Aragon var der fremskridt i forståelsen af data og analysen efter sessionerne. Næste skridt var at omsætte denne forståelse direkte til kørslen på banen. Der var fortsat udvikling i consistency, braking og race pace, men det krævede flere kilometer i bilen for at blive fuldt integreret.

Samlet set var Barcelona en udfordrende weekend resultatmæssigt. Samtidig gav den vigtig læring. En central faktor var fortsat tilliden til bilen, særligt i bremsninger, hvor der endnu ikke blev bremset så sent som potentialet tillod. Det påvirkede både tempo og flow.

Barcelona markerede afslutningen på en lærerig Winter Series. Erfaringerne gav et klart billede af både styrker og udviklingsområder.

Fokus rettede sig herefter mod den videre forberedelse frem mod F4 CEZ. Træningsprogram, simulatorarbejde og testdage var centrale elementer i næste fase. Målet var at opnå flere kilometer i bilen og omsætte erfaring til en mere stabil performance. 

share news here