BAUHAUS bliver sponsor for VSP Motorsport i 2025

VSP Motorsport kan med stolthed præsentere BAUHAUS som ny sponsor for 2025-sæsonen. Samarbejdet markerer et stærkt skridt i teamets udvikling og understøtter ambitionen om at skabe de bedste rammer for Viktor Snebjørn Poulsens videre karriere i Formel 4.

Med BAUHAUS ombord får teamet en solid og landskendt partner, der deler mange af de samme værdier – dedikation og viljen til hele tiden at blive bedre. Sponsoratet vil være synligt på Viktors Formel 4-bil og køredragt, ligesom BAUHAUS vil indgå i teamets profilering på både hjemmeside og sociale medier gennem sæsonen.

Samarbejdet gælder hele 2025-sæsonen, hvor Viktor skal køre i Nordic 4-serien for det danske team STEP Motorsport.

Del nyheden her